Opskrift til 3 pers.
200 g skært vildtkød eller mørt oksekød
1 spsk rapsolie
2 fed hvidløg
2 skalotteløg
200 g kantareller eller anden svamp
3 stængler bladselleri
½-1 dl vand eller vildt bouillon
1 dl piskefløde
3 tsk. timian
3 knuste enebær
½ tsk maizena
Salt og peber
1 pk Kantarel Pasta
Sæt vand over til pasta.
Skær kødet ud i lige store tern og brun kødet i en gryde. tag kødet op og svits svampene sammen med salt, peber og timian. Hak løg og hvidløg, der kommes ned til svampene og der steges let uden at tage farve og bagefter kommes kødet ned igen.
Når pastavandet koger tilsættes salt og pastaen koges efter anvisning på pakken.
Hæld vand/boullion og fløde ved og smag til med timian, enebær, salt og peber. Skær bladselleri ud i skiver og lad dem simre med ganske kort. Saucen kan jævnes med lidt maizena.
Vend den ny kogte pasta i saucen. Anret på tallerkener og pynt med lidt selleritop og friskrevet parmesanost.