PASTA tilsat KÆRLIGHED

Fortællingen om Pastariget begynder med en kærlighedshistorie, solskinsøen Bornholm, og to mennesker med en mission om at lave bornholmsk pasta, der kan måle sig med den bedste italienske af slagsen. Det lykkedes og her ses fødevareministeren overrække Susanne og Finn Harild Børsens Fødevare Diplom, for bedste smag og kvalitet, som de to dommere og stjernekokke Francis Cardenau og Paul Cunningham havde tildelt Pastariget og i den forbindelse udtaler Francis Cardeneau: »Den smager bare fantastisk, nu behøver jeg ikke købe italienske pasta mere.«

På køreturen ad grusvejen til Frennegaards gule hovedhus med rødt bindingsværk, springer tre harer lystigt afsted. Himmelen er blå som det hav, man kan se bag de gule durumhvede marker. I det øjeblik bilens motor slukker, er de eneste lyde, man hører, lystige fuglefløjt, og det føles lidt som om, tiden går i stå her på gården uden for Svaneke.

Inde bag døren til stedets gårdbutik og pastaproduktion er der dog masser af aktivitet. Et produktionshold på tre mand står ved pasta- og pakkemaskinerne, hvor der i dag bliver lavet naturel-pasta.


»Man skal forfølge sine drømme i tide «

Susanne Bloch

Pastariget ejes af ægteparret Susanne Bloch og Finn Harild, der bor på gården. Susanne, der er tilflytter til Bornholm, er primus motor for pastaproduktionen, og Finn driver landbruget. De to mødte hinanden i 2006, da Susanne og hendes datter valgte at flytte til Bornholm.

»Min datter og jeg havde i mange år drømt om, at bo på Bornholm. Vi syntes altid, at det var så trist, når vi skulle hjem fra vores ferier herovre,« fortæller Susanne, der tog den endelige beslutning om at flytte, da hendes far på sit dødsleje mindede hende om, at livet er kort, og at man skal at forfølge sine drømme i tide. 

Det lyder unægteligt lidt som en scene fra en  kærlighedsfilm – ikke desto mindre er det den sande historie, at Susanne mødte sin mand Finn den allerførste dag, hun var på Bornholm for at se på hus.

»Vi havde solgt min datters pony året før til en pige på Bornholm, og hun havde hesten opstaldet på Frennegaard, og den skulle vi naturligvis besøge nu vi var på Bornholm, og midt i en samtale med pigens mor, ser jeg en mand komme cyklende og vi får øjenkontakt, og instinktivt ved jeg at han er min kommende mand!,« husker hun.

 Tilfældigvis havde Finn haft samme oplevelse som Susanne, men han nåede ikke at tale med Susanne før hun var kørt igen, og skulle der næsten gå 3 måneder før Susanne igen skulle hilse på ponyen, men denne gang var Finn klar og inviterede Susanne på en drink på terrassen  og så gik det  stærkt og inden længe var de to kærester.

FAKTA OM DURUM

De klimatiske forhold på Bornholm med mange solskinstimer og varme havstrømme omkring øen giver durumhveden gode forhold. Den sydeuropæiske hvedesort kræver nemlig varme og sol. Aksene vender opad og det betyder, at vandet ikke løber af, når det regner og det gør at den let kan rådne. Durumhvedens kerne er hård og det giver biddet i pastaen modsat andre hvedesorter, der har en blød kerne.

Susanne købte et dejligt hus i Rønne, men efter et år, valgte Susanne og Finn at flytte sammen på Frennegaard og Susanne blev landmandskone. Noget der var meget fjernt fra Susannes liv som sømand og navigatør, men hun blev så begejstret for livet på landet, at hun inden længe begyndte, at overveje om hun ikke kunne finde sin helt egen beskæftigelse på gården og da hun fandt ud af, at Finn dyrkede durumhvede, så vidste Susanne, at det var pasta hun skulle lave.

Pastariget blev startet i 2009, efter at Susanne var flyttet ind på gården hos Finn.  Susanne fik ideen til Pastariget, da hun  opdagede at Finn producerede durumhvede. »Min første tanke var: ‘Så kan jeg lave pasta!’,« fortæller Susanne.  »Som barn besøgte jeg den svenske ø Hven, hvor de også dyrker durum, og dengang havde de en produktion af dumrumbrød- og pasta,« husker Susanne.

Finn, som ikke er bange for nye idéer, fik hurtigt restaureret en stor længe på gården, som alligevel ikke blev brugt til noget.

 »Jeg havde aldrig forestillet mig, at der skulle være pastafabrik her på stedet, men tanken skræmte mig ikke. Man snakker så meget om, at Bornholm er en fødevare-ø, men på det tidspunkt var mest chokolade og bolcher, så jeg syntes egentlig, det var en fin idé at starte en rigtig fødevareproduktion,« fortæller han.

Hos Susanne er der ikke langt fra tanke til handling, så hun gik i gang med at eksperimentere med pastaopskrifter i køkkenet med hjælp fra Danmarks førende pastaekspert, kokken Boris Koppel, der tilbage i 1989 modtog æresdiplomet fra Det Danske Gastronomiske Akademi for sin friske pasta. Susanne havde læst om ham og kontaktede ham for at fortælle om projektet, som han indvilligede i at involvere sig i. Sideløbende med, at køkkenet blev omdannet til madlaboratorium, researchede Susanne på nettet for at finde frem til de helt rigtige pastamaskiner og fløj til Milano for at besøge en pastamaskineproducent.

De italienerne, der kom til Bornholm for at installere pastamaskinerne, var meget skeptiske overfor Susanne og Finns idé om, at bruge bornholmsk durumhvede, og de fortalte mange gange det bornholmske par, hvor vigtigt det er, at durum til pasta, skal vokse syd for Rom, for at være sikker på at det får sol nok. 

»De ville have, at vi skulle købe italiensk durum i stedet for at bruge vores egen bornholmske durum. Det var jo hele ideen bag Pastariget, at vi skulle producere fra jord til bord. Men den dag vi sammen smagte på den allerførste pasta fra de nye maskiner, slog italienerne ud med armene og sagde, at det var den bedste pasta de nogensinde havde smagt, de var vildt imponeret over kvaliteten, og de overgav sig fuldstændig,« fortæller Susanne og fortsætter: 


»Dyrker du durum, så kan jeg lave pasta! «

Susanne Bloch

»Italienerne lærte os at vende pastaen i lidt god olie, lidt salt, lidt hakket basilikum og et enkelt fed hvidløg.  Jeg fik så den ide, at hælde det på glas og vi begyndte så småt, at producere de små bøtter med Pasta Pesto, der passer til en pakke pasta og findes i de samme varianter som pastaen, hvilket gør det ekstremt nemt at tilberede et velsmagende måltid.«