PRISVINDENDE PASTA

Pastariget ejes af ægteparret Susanne Bloch og Finn Harild, der bor på gården. Susanne, der er tilflytter til Bornholm, er primus motor for pastaproduktionen, og Finn, der har boet på gården i snart 40 år – er landmand og driver landbruget.

Pastariget blev startet i 2009, for det var da Susanne fandt hun ud af at Finn dyrkede durumhvede, at hun fik ideen om at de sammen skulle bygge en pastafabrik. Finn der aldrig har været bange for nye idéer, fik hurtigt restaureret en af de store længer på gården, og fik den omdannet til et moderne fabrikslokale.

Frennegaard er faktisk det eneste sted i Danmark, der dyrkes durumhvede. Normalt dyrkes hvedesorten kun syd for Rom. Men de mange solskinstimer og de varme havstrømme på Bornholm gør, at det kan dyrkes på nordlige breddegrader.

At Susanne og Finn overhovedet mødte hinanden, er et sammenfald af flere tilfældigheder. Da Susannes far lå på sit dødsleje i 2006, sagde han, at livet var kort, og det er vigtigt at forfølge sine drømme i tide. Susannes drøm havde altid været at flytte til Bornholm og det skulle vise sig, at drømmen ikke bare indeholdt et nyt sted at bo, men også en mand og en ny metier i livet.

Allerede da Susanne besøgte øen for at se på hus, skete miraklet. Datteren skulle have sin hest opstandet på Frennegård, og Finn kom cyklende forbi. Instinktivt vidste Susanne at det var hendes kommende mand og sådan blev, selvom der skulle gå 3 måneder før deres veje krydsede igen og ikke længe efter, flyttede Susanne ind på Frennegaard og startede sit nye liv som landmandskone.

Susanne havde aldrig beskæftiget sig med fødevarer før, men kastede sig over opgaven. Hun researchede sig frem til de bedste pastamaskiner og allierede sig med gode kræfter for at kunne producere den allerbedste pasta.

Både pastakonger fra Italien og kokken Boris Koppel, der tidligere har fået æresdiplomet fra Det Danske Gastronomiske Akademi for sin friske pasta, bidrog i opstarten. Italienerne med at få maskinerne til at virke og Boris Koppel med at finde det rette blandingsforhold mellem durum, æg og vand.

Susanne forklarer: "Efterfølgende måtte selv italienerne sande, at de aldrig havde smagt en bedre pasta. I starten lavede vi kun klassisk pasta naturel, men løbende kom flere smagsvarianter til. Blandt andet basilikum, chili og safran, ramsløg og kakao og lige nu er der 17 forskellige pastavarianter og de fleste med en pesto, der passer til, men vi sælger også vores eget mel, der alt sammen er dyrket her på Frennegaard, honning fra egne marker og lækre frysetørret krydderier, der sælges fra vores webshop og fra vores gårdbutik."

"Krydderierne vi sælger, er dem vi selv bruger i pasta- og pestoproduktionen. De har masser af smag, fordi de primært er frysetørret. Honningen dyrkes økologisk på vores anden gård, Skovsholm. Dermed er Pastariget med i fortællingen om, at Bornholm er en fødevare-ø." fortæller Susanne Bloch

Italiensk Pasta Tip

Italienerne vender altid deres pasta i lidt god olie og salt, evt. med lidt hakket basilikum og hvidløg, som på ingen tid giver den skønneste ret.
Dette trick har Pastariget videreudviklet og sat i produktion, og i dag producerer Pastariget næsten lige så mange pesto varianter, som pasta. Meningen er, at man vælger den samme pesto variant som man har valgt i pasta, vender sin ny kogte pasta i psoten, for dermed at opnå den fulde smagsoplevelse

Gourmet Pasta - meget drøj i brug

"Pastarigets pasta mætter dobbelt så godt og kan måle sig med verdens bedste. Det skyldes, at den har et højere protein indhold, som kommer fra masser af de mange friske æg og fra den lokale durumhvede, som er meget proteinrig." - Susanne Bloch

Unik Durum Hvede

Siden 2009 har Pastariget som de eneste i Danmark produceret gourmet pasta på bornholmsk durumhvede. Durum er en kornsort, der normalt kun dyrkes syd for Rom,
men som netop kan vokse på solskinsøen Bornholm pga. de mange solskinstimer og de varme havstrømme og specielt syd for Svaneke er det rigtig godt :)