BÆREDYGTIG PASTA FRA BORNHOLM

Pastariget dyrker sin egen durumhvede, og det er med til at give pastaen både det perfekte bid og et højt proteinindhold, der gør den sund og mættende.

På markerne ved Frennegaard vajer det gyldne korn i vinden. Hvede, spelt, rug, manitoba og ølandshvede – og ikke mindst durum. Gården på Bornholm, hvor Pastariget drives fra, er faktisk det eneste sted i Danmark, hvor man dyrker durumhvede, som er en kornsort, der egner sig særligt godt til pastaproduktion.

Vidste du, at det kun er på Bornholm, at man kan dyrke durum hvede i Danmark?

»Durum har en meget hård kerne i modsætning til f.eks. almindelig hvede. Og det er det, der giver pastaen bid,« forklarer landmand Finn Harild.

Han har dyrket durum på markerne i snart mange år efterhånden – på trods af den skepsis, han har mødt fra de italienere, der besøgte Frennegaard i forbindelse med opstarten på pastaproduktionen.

»I Italien siger man, at durum skal dyrkes syd for Rom.
Her siger vi, at durum skal dyrkes syd for Svaneke«

Finn Harild

Når kornet er blevet høstet på Frennegaards marker i august, bliver det kørt til den nærliggende by Åkirkeby, hvor det på Bornholms Valsemølle – en traditionsrig og familieejet virksomhed fra 1920 – bliver malet.  Melet fragtes derefter tilbage til gården, hvor det bliver blandet med friske danske økologiske  æg og lavet til pasta.

FAKTA OM DURUMHVEDE

De klimatiske forhold på Bornholm med mange solskinstimer og varme havstrømme omkring øen giver durumhveden gode forhold. Den sydeuropæiske hvedesort kræver nemlig varme og sol. Aksene vender opad og det betyder, at vandet ikke løber af, når det regner og det gør at den let kan rådne. Durumhvedens kerne er hård og det giver biddet i pastaen modsat andre hvedesorter, der har en blød kerne.

»I Italien siger man, at durum kun kan dyrkes syd for Rom. Men her siger vi, at durum skal dyrkes syd for Svaneke,« lyder det fra Finn Harild, som fortæller, at kornet vokser så godt på hans marker pga. det kystnære klima, hvor havgus kommer ind over land, og fordi Bornholm har så mange solskinstimer.

Derudover har den lerede muldjord vist sig at give gode vækstbetingelser.

»Halmen fra markerne fyrer vi med i halmfyret, som giver varme til de ovne, vi tørrer pastaen i. Asken, der bliver tilbage, spredes ud på markerne, hvor næringsstofferne optages af jorden. Det er en ret fin cirkel,« forklarer Susanne Bloch, som står i spidsen for pastaproduktionen.

Hun er stolt af Pastarigets klimavenlige og bæredygtige produktion, der sætter et meget lille aftryk i klimaregnskabet, og at de udelukkende anvender friske danske økologiske æg, hvilket desværre ikke må fremgå af indholdsfortegnelsen bag på pakkerne, kun når produktet er 100 procent økologisk.

»CO2 aftrykket er indlysende lavere, end hvis man henter sin pasta i Italien«

Susanne Bloch


»CO2-aftrykket er indlysende lavere, end hvis man henter sin pasta i Italien. Det giver en god mavefornemmelse, og jeg mener, at det er den vej, vi er nødt til at gå alle sammen og lokalproducerede fødevarer er vejen frem, mener Susanne Bloch, for det giver ikke mening, at vi fragter fødevarer jorden rundt.