Pasta med tomatsalsa

Pasta med tomatsalsa

2 personer


5-6 modne tomater
1 lille salatløg
3 spsk. rapsolie
4 fed hvidløg
1 spsk. vineddike
1 lille potte basilikum
salt og peber
½ pakke Gourmet Pasta (Naturel eller Chili)

Skær tomater ud i små stykker, hak salatløget og bland det sammen, saften fra tomaterne blandes med. Hak hvidløg og basilikum fint. Olie og vineddike blandes sammen med salt og peber og det hele blandes sammen. Lad tomatsalsaen trække en halv time (ikke i køleskab).
Når tomatsalsaen har trukket færdig, koges pastaen i en gryde med rigeligt vand tilsat salt, og det hele blandes sammen i en serveringsskål. Serveres straks evt. sammen med godt brød. Kan evt. drysses med lidt friskrevet parmesanost.